Forbind jeres mail
Forbind Gmail, Microsoft 365 eller en anden mailudbyder, så nye mails bliver til henvendelser.
Når en indbakke er forbundet, henter Kaneo nye mails og gør dem til henvendelser. Neo skriver udkast til svar, og jeres svar bliver sendt fra jeres egen adresse. Intet bliver slettet i indbakken.
Du kan forbinde under opsætningen eller senere. Kun administratorer kan forbinde, ændre og afbryde mailkonti.
Find stedet
Klik Opsætning nederst i menuen til venstre, vælg Integrationer, og klik på Mail. Under fanen Konti trykker du Tilføj konto (eller Tilføj mailkonto, hvis der ingen er endnu).
Microsoft 365
Vælg Microsoft 365 (Outlook, Microsoft 365 og Exchange Online).
Du bliver sendt til Microsoft. Log ind med den konto, kunderne skriver til, og godkend alle de adgange, der bliver bedt om, også den til at læse mails.
Du kommer tilbage til Kaneo, hvor der står, at kontoen er forbundet. Den første hentning sker inden for få minutter.
Gmail og Google Workspace
Gmail forbindes med en app-adgangskode fra Google.
Vælg Gmail.
Slå totrinsbekræftelse til på Google-kontoen, hvis den ikke allerede er det. Opret så en app-adgangskode på myaccount.google.com/apppasswords, og kald den fx Kaneo.
Skriv Gmail-adressen, og sæt de 16 tegn ind under App-adgangskode. Tryk Test forbindelsen. Virker den, så tryk Gem konto.
Anden udbyder (IMAP og SMTP)
Til fx one.com, Simply, Curanet, Zoho eller jeres egen mailserver.
Vælg Anden udbyder, og skriv mailadressen. Bruger I one.com, Simply.com, Curanet, Zoho Mail eller Fastmail, så vælg den under Kendt udbyder?, så udfylder vi server og porte for dig.
Ellers udfylder du selv Hentning · IMAP (sådan kommer svar ind) og Afsendelse · SMTP (sådan sendes jeres svar): server, port, kryptering, brugernavn og adgangskode. Oplysningerne får du hos jeres mailudbyder.
Tryk Test forbindelsen. Virker den, så tryk Gem konto.
Adgangskoder og adgangen til Microsoft gemmes krypteret.
Når kontoen er forbundet
Hver konto har en status:
- Venter på første hentning, lige forbundet.
- Forbundet, alt kører. Der står, hvornår der sidst blev hentet.
- Sat på pause, I har selv sat den på pause.
- Henter ikke eller Kræver handling, noget skal ordnes. Der står hvad, og en knap til at rette det.
Under de tre prikker ved kontoen kan du bl.a. Redigér (navn, afsendernavn og signatur), Hent nu, Gør til standard (den adresse, nye mails sendes fra), Sæt på pause og Afbryd.
Hvis kontoen ikke henter
- Adgangen er udløbet eller trukket tilbage eller Mangler adgang til at læse mails, tryk Forbind igen, log ind hos Microsoft, og godkend alle adgange.
- Forkert brugernavn eller adgangskode eller Serveren afviste login, tryk Ret login, og skriv de rigtige oplysninger. Har I skiftet adgangskode til mailen, skal den også skiftes her. For Gmail skal du lave en ny app-adgangskode.
- Mailserveren kunne ikke findes eller afviste forbindelsen, tjek server, port og kryptering.
- Udbyderen bremser hentningen eller svarede ikke i tide, vi prøver igen automatisk.
Hvor mange indbakker I kan forbinde, afhænger af planen. Se priserne. Er alle i brug, står der Alle indbakker på abonnementet er i brug.